Vi ses først i uge 19, men her en meddelelse om, at I får tid til at lave evalueringsarkene færdige i Maries time denne uge. Hvis I afleverer senest fredag, indgår karakteren i den samlede bedømmelse til årskarakter.
Nyd jeres påskeferie ;0)
bedste hilsener fra Lotte
fredag den 15. april 2011
tirsdag den 12. april 2011
eksamenspensum
Eksamensopgivelser for 9. klasse på Nordre skole, 2010/11
Fysik:
Magnetisme Ny Prisma 9, s.83 -105
Øvelser: 5.1+5.2+5.3+5.4+5.5+5.6+5.7+5.8+5.13+5.14+5.15+5.16+5.17+5.25+5.26+5.32
Dataopsamling med USBlink: 3. induktion+4. vekselspændingskurven+5. effektiv- og maksimalspænding
Frygten for polvending http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/Viden+Om+med+Ann+Marker/Programmerne/2007/02/20070224162232.htm
Partikler med fart på Ny Prisma 9, s. 59-81
Øvelser:
4.1+4.2+4.5+4.6+4.7+4.8+4.9+4.10+4.11+4.12+4.17+4.19+4.23
http://www.dr.dk/DR2/Temaaften/index.htm 19/3, de første 2 udsendelser
http://energinet.dk/Flash/Forside/index.html det aktuelle energinet
kopiark om Fukushima
dataopsamling med usb-link
Kemi:
Salte/syrer/baser Ny Prisma 9, s.8-23
Øvelser:
1.1+1.2+1.8+1.9+1.10+1.12+1.13+1.14+1.15+1.16+1.17+1.18+1.19
Metaller Ny Prisma 9, s. 43-57
Øvelser:
3.1+3.5+3.6+3.7+3.10+3.12
Organisk kemi:
sukker Sukker og sød kemi af Gunnar Cederberg, s. 23-33
Øvelser:
5.1+6.1+6.2
alkohol Ny Prisma 9, s. 119-129
Øvelser:
7.1+7.7+7.8+7.11+7.12+7.13+7.16
Astronomi/fysik/kemi/biologi:
Rejsen til rummet
Eksamenstider
Eksamenstider
for 9. klasse på Nordre skole
mandag 20/6
8.15-10.15 Emma, Rikke, Katrine, Hung, Sebastian
10.30-12.30 Johan, Haris, Emilie, Caroline, Peter
13-15 Aske, Benjamin, Mathilde,
tirsdag 21/6
8.15-10.15 Cecilie E, Ann-S, Ida M, Louise, Cathrine
10.30-12.30 Yalenthi, Cecilie K, Teresa, Sangitha, Vibeke
tirsdag den 1. marts 2011
fredag + uge 10
Kære elever
Da Helle skal holde fastelavn med 1.b, skal jeg vikariere i biologi fredag. Timerne bruger vi på, at I kan gøre jeres rum-rapporter færdige, jeg har booket maskiner på bogdepotet.
I uge 10 skal vi igang med ioniserende stråling, jeg forventer, at I har læst s. 59-64 og at I er skarpe på atomers opbygning.
bedste hilsener fra Lotte
Da Helle skal holde fastelavn med 1.b, skal jeg vikariere i biologi fredag. Timerne bruger vi på, at I kan gøre jeres rum-rapporter færdige, jeg har booket maskiner på bogdepotet.
I uge 10 skal vi igang med ioniserende stråling, jeg forventer, at I har læst s. 59-64 og at I er skarpe på atomers opbygning.
bedste hilsener fra Lotte
fredag den 18. februar 2011
uge 9
Kære elever, jeg håber I havde en fantastisk projektuge og ikke mindst en ubeskriveligt skøn vinterferie. I uge 9 skal I blive færdige med forsøg og rapporter, de skal afleveres senest i slutningen af uge 9. Husk, at de bliver opgivet som eksamensgrundlag og husk, at I også skal aflevere en side der kort beskriver jeres emne, den skal samles med de andre gruppers, så alle får en kort baggrundsviden om alle emner.
søndag den 13. februar 2011
Vejledning, projekt, drivhuseffekt
Hej Aske og resten af din gruppe
Desværre punkterede jeg på vej til skole og kommer ikke i dag.
Jeg har gjort mig nogle tanker, ift. at vi skulle mødes senere, uden at jeg selvfølgelig ved, hvad I specifikt ønskede vejledning i.
Jeg har forstået, at det handler om global opvarmning, drivhuseffekt. Til det emne har I en del viden at trække på, kan I huske Al Gores film? Besøget på kraft-varme-værket? Her kunne I evt. tage på besøg igen, I kan sagtens lave en aftale og evt. filme?
Problemets kerne er, at den øgede mængde CO2 i atmosfæren holder på den varme som kloden reflekterer. Det vil være oplagt, at I laver en model der viser det, fokuser på det naturfaglige om de to typer bølgelængder; dem der kommer ind og trænger gennem drivhusgasserne og dem der reflekterer ud og stoppes af de samme gasser.
Den globale opvarmning handler om afbrænding af fossile brændstoffer, her kan I spole tilbage til for mange millioner år siden, hvor planter optog CO2 i fotosyntesen, i den fortælling, kan I evt bygge og anvende CO2 og H2O (og C6H12O6) molekyler til at illustrere, efterfølgende kan I fortælle og illustrere, hvad der sker i enhver forbrænding. Og, at al den ophobede mængde CO2 der frigives ved afbrænding, er det der skaber problemet.
På kraft-varmeværker ved I, hvad der mange steder anvendes som brændstof, I kan evt. lave en model af, hvordan der skabes varme og energi På kraft-varmeværket i Svendborg kan man sige, at energien er CO2-neutral, det kan I evt. inddrage.
I kan lave en øvelse der inddrager jeres tilhørere, I skal bruge 2 poser, en med atmosfærisk luft og en med CO2, samt en ‘sol’, det kunne være et halogenspot. Solen opvarmer gasserne i de 2 poser, når solen ‘går ned’ vil man efterfølgende kunne mærke, at CO2 er varm i længere tid end den atmosfæriske luft. I kan fremstille CO2 vha saltsyre (HCl) og marmor (CaCO3). Syre opløser kalk, overvej reaktionen, prøv at lave reaktionsligningen. Marie har en opskrift og kan hjælpe jer med det.
Jeg går ud fra, at I nemt kan finde baggrundsstof. Jeg vil anbefale jer selv at fremstille modeller, frem for at bruge andres og vise dem.
Jeg håber I kan bruge dette, mail gerne til mig på lottevett@gmail.com eller spørg Marie. Marie skal overvære jeres fremlæggelse, bedste hilsener fra Lotte
søndag den 23. januar 2011
lørdag den 15. januar 2011
Viden Om - Kamp om Månen
Viden Om - Kamp om Månen: "Gennem milliarder af år er månen blevet bombet med et specielt materiale fra solen. Materialet ligger nu i månens overflade og kan blive løsningen på jordens energiproblemer"
søndag den 9. januar 2011
Rejsen til rummet mandag 10/1
Håber I har læst grundigt på jeres emner og at I evt. er begyndt at skrive. Mandag skal I, så vidt materialerne er hjemme, igang med jeres øvelser
Rapporter
Kære elever
Så tror jeg det lykkedes mig at finde og rette de sidste rapporter. Husk, når I skriver disse rapporter, at grundbogen er jeres vigtigste teoretiske grundlag, det er den I bliver eksamineret i. Derfor, sørg for at få inddraget så meget relevant stof som muligt derfra, det hjælper i sidste ende jer selv til eksamen.
Næste aflevering, bliver 'Rejsen til rummet', den skal afleveres senest fredag den 11/2
Så tror jeg det lykkedes mig at finde og rette de sidste rapporter. Husk, når I skriver disse rapporter, at grundbogen er jeres vigtigste teoretiske grundlag, det er den I bliver eksamineret i. Derfor, sørg for at få inddraget så meget relevant stof som muligt derfra, det hjælper i sidste ende jer selv til eksamen.
Næste aflevering, bliver 'Rejsen til rummet', den skal afleveres senest fredag den 11/2
lørdag den 18. december 2010
test i magnetisme
Vil du teste dig selv i dette emne, så følg linket: https://materialehylden.emu.dk/nyprisma9/Hjemmeside/Printfiler_af_testkapitlerne/kapitel5.pdf
du kan desværre ikke udføre testen online, besvar spørgsmålene og slå det efterfølgende op i din bog
du kan desværre ikke udføre testen online, besvar spørgsmålene og slå det efterfølgende op i din bog
onsdag den 15. december 2010
test i ioniserende stråling
Vil du teste dig selv i dette emne, så lav denne test:
https://materialehylden.emu.dk/nyprisma9/Hjemmeside/Printfiler_af_testkapitlerne/kapitel4.pdf
du kan desværre ikke udføre testen online, besvar spørgsmålene og slå det efterfølgende op i din bog
https://materialehylden.emu.dk/nyprisma9/Hjemmeside/Printfiler_af_testkapitlerne/kapitel4.pdf
du kan desværre ikke udføre testen online, besvar spørgsmålene og slå det efterfølgende op i din bog
test i salte/syrer/baser
Vil du teste dig selv i salte/syrer/baser, så lav denne test:
https://materialehylden.emu.dk/nyprisma9/Hjemmeside/Printfiler_af_testkapitlerne/kapitel1.pdf
du kan desværre ikke udføre testen online, besvar spørgsmålene og slå det efterfølgende op i din bog
https://materialehylden.emu.dk/nyprisma9/Hjemmeside/Printfiler_af_testkapitlerne/kapitel1.pdf
du kan desværre ikke udføre testen online, besvar spørgsmålene og slå det efterfølgende op i din bog
test i metaller
Vil du teste, om du har styr på kapitlet om metaller? Så lav denne test:
https://materialehylden.emu.dk/nyprisma9/Hjemmeside/Printfiler_af_testkapitlerne/kapitel3.pdf
du kan desværre ikke udføre testen online, besvar spørgsmålene og slå det efterfølgende op i din bog
https://materialehylden.emu.dk/nyprisma9/Hjemmeside/Printfiler_af_testkapitlerne/kapitel3.pdf
du kan desværre ikke udføre testen online, besvar spørgsmålene og slå det efterfølgende op i din bog
mandag den 13. december 2010
prøveeksamen - tider
torsdag den 16/12
kl. 8.15-10.15
Emma
Benjamin
kl. 10.30-12.30
Teresa
Cecilie
Rikke
Emilie
Katrine
Mandag 20/12
kl. 8.15-10.15
Vibeke
Yalenthi
Louise
Aske
Hung
kl. 10.30-12.30
Cathrine
Cecilie
Ann-Simone
Sanghita
Ida Marie
12.45-14.45
Mathilde
Caroline
Haris
Johan
Peter
kl. 8.15-10.15
Emma
Benjamin
kl. 10.30-12.30
Teresa
Cecilie
Rikke
Emilie
Katrine
Mandag 20/12
kl. 8.15-10.15
Vibeke
Yalenthi
Louise
Aske
Hung
kl. 10.30-12.30
Cathrine
Cecilie
Ann-Simone
Sanghita
Ida Marie
12.45-14.45
Mathilde
Caroline
Haris
Johan
Peter
noter til metal - korrosion
Korrosion
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Utilsigtet nedbrydning af metaller eller andre faste legemer ved luftens eller vands påvirkning. Korrosion kan være kemisk (gaskorrosion) eller elektrokemisk (væskekorrosion).
Korrosion af jern eller stål giver f.eks. rust. Langt de fleste metaller eksisterer ikke i ren form i naturen, men som kemiske forbindelser. Det er deres "naturlige" tilstand. Guld, sølv og platin er nogle af de få undtagelser.
Der skal anvendes betydelige mængder energi for at forvandle (raffinere) forbindelserne til rene metaller. Metallerne har dog en tendens til at vende tilbage til deres "naturlige" form, hvilket forårsager korrosion.
Rust
Rust er produktet af en reaktion mellem jern og oxygen i vand
Formlen for simpel rust ser sådan ud:
4 Fe + 3 O2 + 6 H2O -> 4 Fe(OH)3
jern + oxygen + vand -> rust (jernhydroxid)
Rustdannelse sker flere tusinde gange hurtigere, hvis luften er fugtig og indeholder svovldioxid
Rustbeskyttelse
Jern skal beskyttes mod vand og oxygen:
Man kan legere jern med chrom
Man kan beskytte jern med en specialmaling
Man kan beskytte med et zinklag
Elektrisk beskyttelse
Man kan få jernioner til at gå baglæns og dermed få rustdannelse til at gå baglæns
Den elektrokemiske reaktion af jern i vand er, at en del af det faste jern går på ionform og bevæger sig ud i vandet: Fe -> Fe++ + e-
Når man vil have rustdannelsen til at gå baglæns, er processen modsat:
Fe++ + 2e--> Fe
Man giver jernet en negativ spænding med jævnstrøm, metoden bliver bl.a. brugt ved nedgravede olietanke
Galvanisk beskyttelse
Når to forskellige metaller anbringes i en væske, der kan lede strøm, vil det ene metal ødelægges.
Det, der er længst til venstre i spændingsrækken, vil nemlig afgive elektroner. Og fortsættes processen, vil det mindst ædle metal langsomt tære op.
Man siger også, at de mindst ædle vil angribes og korroderes. Fænomenet kaldes galvanisk tæring.
Havvand indeholder mange forskellige slags metal-ioner. Og når man bygger et skib er det sjældent kun en slags metal, man ender med at sætte ned i havet. Der kan fx være tale om et skib af jern med propeller af kobber.
Sættes et jernskib til havs, er der således mindst to forskellige metaller i en ledende væske. Det skaber en strøm, og der vil opstå galvanisk tæring.
Er der tale om metaller til højre for jern i spændingsrækken, så vil det være jernskibet, der langsomt tæres op.
Desuden ruster jern i forvejen meget hurtigt i saltvand. Derfor sættes der zink-klodser på jernskibe, da det nedsætter rustprocessen.
På den måde afgives der hele tiden elektroner fra zink-klodsen til jernskibet, der så får bremset sin rustningsproces. Det kaldes en galvanisk rustbeskyttelse.
Tæringen opstår hver gang man sænker to forskellige metaller ned i en elektrisk ledende væske. Der vil gå en strøm (af elektroner eller ioner) fra det ene metal til det andet. Saltvand er elektrisk ledende. Og jo mere salt, des større galvanisk tæring vil skibet være udsat for.
Aluminium
Aluminium reagerer med oxygen og danner på overfladen et lag aluminiumoxid, det er et meget stærkt lag er beskytter mod korrosion
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Utilsigtet nedbrydning af metaller eller andre faste legemer ved luftens eller vands påvirkning. Korrosion kan være kemisk (gaskorrosion) eller elektrokemisk (væskekorrosion).
Korrosion af jern eller stål giver f.eks. rust. Langt de fleste metaller eksisterer ikke i ren form i naturen, men som kemiske forbindelser. Det er deres "naturlige" tilstand. Guld, sølv og platin er nogle af de få undtagelser.
Der skal anvendes betydelige mængder energi for at forvandle (raffinere) forbindelserne til rene metaller. Metallerne har dog en tendens til at vende tilbage til deres "naturlige" form, hvilket forårsager korrosion.
Rust
Rust er produktet af en reaktion mellem jern og oxygen i vand
Formlen for simpel rust ser sådan ud:
4 Fe + 3 O2 + 6 H2O -> 4 Fe(OH)3
jern + oxygen + vand -> rust (jernhydroxid)
Rustdannelse sker flere tusinde gange hurtigere, hvis luften er fugtig og indeholder svovldioxid
Rustbeskyttelse
Jern skal beskyttes mod vand og oxygen:
Man kan legere jern med chrom
Man kan beskytte jern med en specialmaling
Man kan beskytte med et zinklag
Elektrisk beskyttelse
Man kan få jernioner til at gå baglæns og dermed få rustdannelse til at gå baglæns
Den elektrokemiske reaktion af jern i vand er, at en del af det faste jern går på ionform og bevæger sig ud i vandet: Fe -> Fe++ + e-
Når man vil have rustdannelsen til at gå baglæns, er processen modsat:
Fe++ + 2e--> Fe
Man giver jernet en negativ spænding med jævnstrøm, metoden bliver bl.a. brugt ved nedgravede olietanke
Galvanisk beskyttelse
Når to forskellige metaller anbringes i en væske, der kan lede strøm, vil det ene metal ødelægges.
Det, der er længst til venstre i spændingsrækken, vil nemlig afgive elektroner. Og fortsættes processen, vil det mindst ædle metal langsomt tære op.
Man siger også, at de mindst ædle vil angribes og korroderes. Fænomenet kaldes galvanisk tæring.
Havvand indeholder mange forskellige slags metal-ioner. Og når man bygger et skib er det sjældent kun en slags metal, man ender med at sætte ned i havet. Der kan fx være tale om et skib af jern med propeller af kobber.
Sættes et jernskib til havs, er der således mindst to forskellige metaller i en ledende væske. Det skaber en strøm, og der vil opstå galvanisk tæring.
Er der tale om metaller til højre for jern i spændingsrækken, så vil det være jernskibet, der langsomt tæres op.
Desuden ruster jern i forvejen meget hurtigt i saltvand. Derfor sættes der zink-klodser på jernskibe, da det nedsætter rustprocessen.
På den måde afgives der hele tiden elektroner fra zink-klodsen til jernskibet, der så får bremset sin rustningsproces. Det kaldes en galvanisk rustbeskyttelse.
Tæringen opstår hver gang man sænker to forskellige metaller ned i en elektrisk ledende væske. Der vil gå en strøm (af elektroner eller ioner) fra det ene metal til det andet. Saltvand er elektrisk ledende. Og jo mere salt, des større galvanisk tæring vil skibet være udsat for.
Aluminium
Aluminium reagerer med oxygen og danner på overfladen et lag aluminiumoxid, det er et meget stærkt lag er beskytter mod korrosion
lørdag den 11. december 2010
eksamensopgivelser
Kære elever
Som I har fået besked på, holder vi prøveeksamen torsdag den 16/12 og mandag den 20/12, husk at medbringe bøger og øvelser
Eksamensopgivelser i fysik/kemi
Fysik:
Magnetisme Ny Prisma 9, s.83 -105
Øvelser: 5.1+5.2+5.3+5.4+5.5+5.6+5.7+5.8+5.13+5.14+5.15+5.16+5.17+5.25+5.26+5.32
Dataopsamling med USBlink: 3. induktion+4. vekselspændingskurven+5. effektiv- og maksimalspænding
kemi:
Salte/syrer/baser Ny Prisma 9, s. 8-23
Øvelser: 1.1+1.2+1.8+1.9+1.12+1.13+1.14+1.15+1.16+1.17+1.18
Metaller Ny Prisma 9, s. 42-57
Øvelser: 3.1+3.5+3.6+3.7+3.9+3.10+3.11+1.12
søndag den 5. december 2010
uge 50, metaller
Her planen for den uge:
læs s. 52-57
øvelser.
3.9 batterier
3.10 korrosion
3.11 elektrisk rustbeskyttelse
3.12 galvanisk rustbeskyttelse
uge 49, metaller
Her er planen for den kommende uge:
læs s. 43-51
øvelser: 3.1 metalegenskaber
3.5 spændingsrækken
3.6+3.7 metaller i opløsning
jern i Frosties
søndag den 7. november 2010
uge 45
Kære elever
Så skal vi igang igen efter en lang periode med ferie, praktik og temauge. Mon I stadig kan huske lidt om ioner? Jeg tænker, at I nok trænger til at få det frisket op, jeg snakker lidt om emnet og I får nogle evalueringsark som I skal lave og aflevere.
I grundbogen skal I læse s. 14-16, I skal lave øvelser1.12-1.13-1.14
Et rapportoplæg til kapitlet vil blive udleveret, jeg håber på større afleveringsprocent denne gang!
bedste hilsener fra Lotte
Så skal vi igang igen efter en lang periode med ferie, praktik og temauge. Mon I stadig kan huske lidt om ioner? Jeg tænker, at I nok trænger til at få det frisket op, jeg snakker lidt om emnet og I får nogle evalueringsark som I skal lave og aflevere.
I grundbogen skal I læse s. 14-16, I skal lave øvelser1.12-1.13-1.14
Et rapportoplæg til kapitlet vil blive udleveret, jeg håber på større afleveringsprocent denne gang!
bedste hilsener fra Lotte
Abonner på:
Opslag (Atom)