Vil du teste dig selv i dette emne, så følg linket: https://materialehylden.emu.dk/nyprisma9/Hjemmeside/Printfiler_af_testkapitlerne/kapitel5.pdf
du kan desværre ikke udføre testen online, besvar spørgsmålene og slå det efterfølgende op i din bog
lørdag den 18. december 2010
onsdag den 15. december 2010
test i ioniserende stråling
Vil du teste dig selv i dette emne, så lav denne test:
https://materialehylden.emu.dk/nyprisma9/Hjemmeside/Printfiler_af_testkapitlerne/kapitel4.pdf
du kan desværre ikke udføre testen online, besvar spørgsmålene og slå det efterfølgende op i din bog
https://materialehylden.emu.dk/nyprisma9/Hjemmeside/Printfiler_af_testkapitlerne/kapitel4.pdf
du kan desværre ikke udføre testen online, besvar spørgsmålene og slå det efterfølgende op i din bog
test i salte/syrer/baser
Vil du teste dig selv i salte/syrer/baser, så lav denne test:
https://materialehylden.emu.dk/nyprisma9/Hjemmeside/Printfiler_af_testkapitlerne/kapitel1.pdf
du kan desværre ikke udføre testen online, besvar spørgsmålene og slå det efterfølgende op i din bog
https://materialehylden.emu.dk/nyprisma9/Hjemmeside/Printfiler_af_testkapitlerne/kapitel1.pdf
du kan desværre ikke udføre testen online, besvar spørgsmålene og slå det efterfølgende op i din bog
test i metaller
Vil du teste, om du har styr på kapitlet om metaller? Så lav denne test:
https://materialehylden.emu.dk/nyprisma9/Hjemmeside/Printfiler_af_testkapitlerne/kapitel3.pdf
du kan desværre ikke udføre testen online, besvar spørgsmålene og slå det efterfølgende op i din bog
https://materialehylden.emu.dk/nyprisma9/Hjemmeside/Printfiler_af_testkapitlerne/kapitel3.pdf
du kan desværre ikke udføre testen online, besvar spørgsmålene og slå det efterfølgende op i din bog
mandag den 13. december 2010
prøveeksamen - tider
torsdag den 16/12
kl. 8.15-10.15
Emma
Benjamin
kl. 10.30-12.30
Teresa
Cecilie
Rikke
Emilie
Katrine
Mandag 20/12
kl. 8.15-10.15
Vibeke
Yalenthi
Louise
Aske
Hung
kl. 10.30-12.30
Cathrine
Cecilie
Ann-Simone
Sanghita
Ida Marie
12.45-14.45
Mathilde
Caroline
Haris
Johan
Peter
kl. 8.15-10.15
Emma
Benjamin
kl. 10.30-12.30
Teresa
Cecilie
Rikke
Emilie
Katrine
Mandag 20/12
kl. 8.15-10.15
Vibeke
Yalenthi
Louise
Aske
Hung
kl. 10.30-12.30
Cathrine
Cecilie
Ann-Simone
Sanghita
Ida Marie
12.45-14.45
Mathilde
Caroline
Haris
Johan
Peter
noter til metal - korrosion
Korrosion
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Utilsigtet nedbrydning af metaller eller andre faste legemer ved luftens eller vands påvirkning. Korrosion kan være kemisk (gaskorrosion) eller elektrokemisk (væskekorrosion).
Korrosion af jern eller stål giver f.eks. rust. Langt de fleste metaller eksisterer ikke i ren form i naturen, men som kemiske forbindelser. Det er deres "naturlige" tilstand. Guld, sølv og platin er nogle af de få undtagelser.
Der skal anvendes betydelige mængder energi for at forvandle (raffinere) forbindelserne til rene metaller. Metallerne har dog en tendens til at vende tilbage til deres "naturlige" form, hvilket forårsager korrosion.
Rust
Rust er produktet af en reaktion mellem jern og oxygen i vand
Formlen for simpel rust ser sådan ud:
4 Fe + 3 O2 + 6 H2O -> 4 Fe(OH)3
jern + oxygen + vand -> rust (jernhydroxid)
Rustdannelse sker flere tusinde gange hurtigere, hvis luften er fugtig og indeholder svovldioxid
Rustbeskyttelse
Jern skal beskyttes mod vand og oxygen:
Man kan legere jern med chrom
Man kan beskytte jern med en specialmaling
Man kan beskytte med et zinklag
Elektrisk beskyttelse
Man kan få jernioner til at gå baglæns og dermed få rustdannelse til at gå baglæns
Den elektrokemiske reaktion af jern i vand er, at en del af det faste jern går på ionform og bevæger sig ud i vandet: Fe -> Fe++ + e-
Når man vil have rustdannelsen til at gå baglæns, er processen modsat:
Fe++ + 2e--> Fe
Man giver jernet en negativ spænding med jævnstrøm, metoden bliver bl.a. brugt ved nedgravede olietanke
Galvanisk beskyttelse
Når to forskellige metaller anbringes i en væske, der kan lede strøm, vil det ene metal ødelægges.
Det, der er længst til venstre i spændingsrækken, vil nemlig afgive elektroner. Og fortsættes processen, vil det mindst ædle metal langsomt tære op.
Man siger også, at de mindst ædle vil angribes og korroderes. Fænomenet kaldes galvanisk tæring.
Havvand indeholder mange forskellige slags metal-ioner. Og når man bygger et skib er det sjældent kun en slags metal, man ender med at sætte ned i havet. Der kan fx være tale om et skib af jern med propeller af kobber.
Sættes et jernskib til havs, er der således mindst to forskellige metaller i en ledende væske. Det skaber en strøm, og der vil opstå galvanisk tæring.
Er der tale om metaller til højre for jern i spændingsrækken, så vil det være jernskibet, der langsomt tæres op.
Desuden ruster jern i forvejen meget hurtigt i saltvand. Derfor sættes der zink-klodser på jernskibe, da det nedsætter rustprocessen.
På den måde afgives der hele tiden elektroner fra zink-klodsen til jernskibet, der så får bremset sin rustningsproces. Det kaldes en galvanisk rustbeskyttelse.
Tæringen opstår hver gang man sænker to forskellige metaller ned i en elektrisk ledende væske. Der vil gå en strøm (af elektroner eller ioner) fra det ene metal til det andet. Saltvand er elektrisk ledende. Og jo mere salt, des større galvanisk tæring vil skibet være udsat for.
Aluminium
Aluminium reagerer med oxygen og danner på overfladen et lag aluminiumoxid, det er et meget stærkt lag er beskytter mod korrosion
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Utilsigtet nedbrydning af metaller eller andre faste legemer ved luftens eller vands påvirkning. Korrosion kan være kemisk (gaskorrosion) eller elektrokemisk (væskekorrosion).
Korrosion af jern eller stål giver f.eks. rust. Langt de fleste metaller eksisterer ikke i ren form i naturen, men som kemiske forbindelser. Det er deres "naturlige" tilstand. Guld, sølv og platin er nogle af de få undtagelser.
Der skal anvendes betydelige mængder energi for at forvandle (raffinere) forbindelserne til rene metaller. Metallerne har dog en tendens til at vende tilbage til deres "naturlige" form, hvilket forårsager korrosion.
Rust
Rust er produktet af en reaktion mellem jern og oxygen i vand
Formlen for simpel rust ser sådan ud:
4 Fe + 3 O2 + 6 H2O -> 4 Fe(OH)3
jern + oxygen + vand -> rust (jernhydroxid)
Rustdannelse sker flere tusinde gange hurtigere, hvis luften er fugtig og indeholder svovldioxid
Rustbeskyttelse
Jern skal beskyttes mod vand og oxygen:
Man kan legere jern med chrom
Man kan beskytte jern med en specialmaling
Man kan beskytte med et zinklag
Elektrisk beskyttelse
Man kan få jernioner til at gå baglæns og dermed få rustdannelse til at gå baglæns
Den elektrokemiske reaktion af jern i vand er, at en del af det faste jern går på ionform og bevæger sig ud i vandet: Fe -> Fe++ + e-
Når man vil have rustdannelsen til at gå baglæns, er processen modsat:
Fe++ + 2e--> Fe
Man giver jernet en negativ spænding med jævnstrøm, metoden bliver bl.a. brugt ved nedgravede olietanke
Galvanisk beskyttelse
Når to forskellige metaller anbringes i en væske, der kan lede strøm, vil det ene metal ødelægges.
Det, der er længst til venstre i spændingsrækken, vil nemlig afgive elektroner. Og fortsættes processen, vil det mindst ædle metal langsomt tære op.
Man siger også, at de mindst ædle vil angribes og korroderes. Fænomenet kaldes galvanisk tæring.
Havvand indeholder mange forskellige slags metal-ioner. Og når man bygger et skib er det sjældent kun en slags metal, man ender med at sætte ned i havet. Der kan fx være tale om et skib af jern med propeller af kobber.
Sættes et jernskib til havs, er der således mindst to forskellige metaller i en ledende væske. Det skaber en strøm, og der vil opstå galvanisk tæring.
Er der tale om metaller til højre for jern i spændingsrækken, så vil det være jernskibet, der langsomt tæres op.
Desuden ruster jern i forvejen meget hurtigt i saltvand. Derfor sættes der zink-klodser på jernskibe, da det nedsætter rustprocessen.
På den måde afgives der hele tiden elektroner fra zink-klodsen til jernskibet, der så får bremset sin rustningsproces. Det kaldes en galvanisk rustbeskyttelse.
Tæringen opstår hver gang man sænker to forskellige metaller ned i en elektrisk ledende væske. Der vil gå en strøm (af elektroner eller ioner) fra det ene metal til det andet. Saltvand er elektrisk ledende. Og jo mere salt, des større galvanisk tæring vil skibet være udsat for.
Aluminium
Aluminium reagerer med oxygen og danner på overfladen et lag aluminiumoxid, det er et meget stærkt lag er beskytter mod korrosion
lørdag den 11. december 2010
eksamensopgivelser
Kære elever
Som I har fået besked på, holder vi prøveeksamen torsdag den 16/12 og mandag den 20/12, husk at medbringe bøger og øvelser
Eksamensopgivelser i fysik/kemi
Fysik:
Magnetisme Ny Prisma 9, s.83 -105
Øvelser: 5.1+5.2+5.3+5.4+5.5+5.6+5.7+5.8+5.13+5.14+5.15+5.16+5.17+5.25+5.26+5.32
Dataopsamling med USBlink: 3. induktion+4. vekselspændingskurven+5. effektiv- og maksimalspænding
kemi:
Salte/syrer/baser Ny Prisma 9, s. 8-23
Øvelser: 1.1+1.2+1.8+1.9+1.12+1.13+1.14+1.15+1.16+1.17+1.18
Metaller Ny Prisma 9, s. 42-57
Øvelser: 3.1+3.5+3.6+3.7+3.9+3.10+3.11+1.12
søndag den 5. december 2010
uge 50, metaller
Her planen for den uge:
læs s. 52-57
øvelser.
3.9 batterier
3.10 korrosion
3.11 elektrisk rustbeskyttelse
3.12 galvanisk rustbeskyttelse
uge 49, metaller
Her er planen for den kommende uge:
læs s. 43-51
øvelser: 3.1 metalegenskaber
3.5 spændingsrækken
3.6+3.7 metaller i opløsning
jern i Frosties
Abonner på:
Opslag (Atom)